Mads P. jubler over endnu en triumf

13 oktober 2020 10:36:08 CET

Den danske cykelrytter, Mads Pedersen, glæder sig over, at han i weekenden kunne hente endnu en sejr til hans cv.

Mads Pedersen har gjort det rigtig godt på landevejene på det seneste, og i weekenden kunne han tage endnu en sejr, da han vandt klassikeren Gent-Wevelgem.

Sejren kunne komme i hus, efter han selv havde gjort et rigtig godt stykke arbejde et par kilometer før målstregen, hvor han sad i en større frontgruppe.

- Der var tre, der kørte fra gruppen, og jeg håbede, van der Poel eller van Aert ville lukke hullet. Det gjorde de ikke, men så kom jeg heldigvis i mellem og kunne tage det sidste hjul. Jeg startede spurten derfra, og det var en perfekt situation for mig, siger Pedersen.

Det var danskeren selv, der åbnede spurten, og det passede ham rigtig glimrende, at det blev en lang en af slagsen.

- Det var ikke så langt igen, men jeg kan godt lide de lange spurter. De passer godt på mig, og i dag var det cirka 175-200 meter, slutter han.

Se alle Cykling odds