Inter har ingen aftale med Pepe

18 maj 2017 07:50:53 CET

Inters direktør, Piero Ausilio, afviser at den italienske klub har lavet en aftale med Real Madrids portugisiske forsvarsspiller, Pepe.

Den rutinerede forsvarsspiller, Pepe, har kontraktudløb med Real Madrid efter denne sæson, og lige nu er der ikke meget, der tyder på, at han bliver i den spanske klub.

Han har bl.a. været sat i forbindelse med et skifte til kinesisk fodbold eller den franske storklub, PSG, men ifølge italienske medier kan han meget vel havne i Serie A hos Inter.

Inters direktør, Piero Ausilio, afviser dog, at klubben har lavet en aftale med den 34-årige Pepe, men han fortæller dog, at han gerne vil have erfarne spillere i klubben.

- Hvis vi skulle hente alle de spillere, som vi er blevet sat i forbindelse med på det seneste, ville vi få 150 spillere i truppen. Der har været talt om Pepe, men vi overvejer alle muligheder, siger han.

- Vi må ikke glemme, hvor gammel Pirlo var, da han tog til Juventus, og alle sagde, at han var færdig. Jeg vil ikke tale specifikt om Pepe, for der er ingen aftale, men spillere med erfaring og karakter er altid værdifulde, slutter direktøren.

Inters næste kamp er ude mod Lazio på søndag, og hvis gæsterne tager de tre point, kan du hente odds 4.75. Hvis Inter vinder kampen med 2-1, giver det odds 15.00.

Du kan se direkte sport på din PC med Live billeder hos bet365, en tjeneste der nu viser mere end 50.000 begivenheder hvert år.

Se alle Fodbold odds