Andersen: Vi kan vinde CL

29 juni 2020 12:12:53 CET

Den danske forsvarsspiller, Joachim Andersen, tror på, at Lyon kan gå hele vejen og vinde Champions League i denne sæson.

Champions League skal efter planen genoptages til august, og her er den franske klub Lyon, med danske Joachim Andersen på holdet, stadigvæk med.

De er fremme ved ottendedelsfinalen, hvor franskmændene vandt det første opgør mod Juventus med 1-0, og den danske forsvarsspiller tror på, at de kan gå hele vejen og vinde turneringen.

- Jeg er overbevist om, at vi kan vinde Champions League. Men ved aldrig i fodbold. Jeg er sikker på, at Lyon finder en måde at spille træningskampe og være perfekt forberedt. Vi er nødt til at træne hårdt, så vi er klar til Juventus, siger Andersen.

Sidste sommer betalte Lyon mere end 200 mio. kroner for den danske forsvarsspiller, men det er ikke noget, Andersen selv bruger tid på at tænke over.

- Jeg tænker ikke på det. Det er kun andre folk og medierne, der snakker om det hele tiden. Jeg føler, at der er store forventninger, men det er godt, for det betyder, at jeg er en god spiller, lyder det til slut fra ham.

Se alle Fodbold odds