Sviatchenko drømmer om CL med FCM

30 juli 2020 09:13:23 CET

FC Midtjyllands anfører, Erik Sviatchenko, tror på, at holdet kan komme i Champions League i den kommende sæson.

I den netop afsluttede sæson har FC Midtjylland været suveræne i Superligaen, og de blev mestre med hele 14 point ned til FCK på andenpladsen.

Nu skal de derfor ud og prøve kræfter med europæisk fodbold igen, og holdets anfører, Erik Sviatchenko drømmer om, at de kan gå hele vejen til gruppespillet i Champions League.

- Jeg har ét mål nu, og det er at komme i Champions League med FC Midtjylland. Jeg ved godt, at chancerne er små, men hvorfor skulle vi ikke tro på det? Vi skal jo starte et eller andet sted, siger Sviatchenko.

Midtjyderne har endnu ikke haft den store succes i europæisk fodbold, men anføreren tror på, at det kan ændre sig denne gang.

- Vurderet ud fra denne sæson synes jeg, at vi står bedre rustet. Vi præsterede, da vi virkelig skulle, vi lukkede kampene ned og tillod få chancer imod os. Vi har været bæredygtige, og det skinner forhåbentlig også igennem, når vi spiller i Europa, slutter han.

Se alle Fodbold odds