Solbakken forstår ikke nederlag til Brøndby

23 september 2020 10:07:54 CET

FCK’s manager, Ståle Solbakken, forstår ikke, hvordan hans hold kunne tabe til Brøndby i weekendens kamp i Superligaen.

I weekenden spillede FCK på hjemmebane mod Brøndby i Superligaen, og her måtte hjemmeholdet gå skuffede fra banen og se sig besejret med 2-1 af gæsterne.

I lang tid så det ud til, at det skulle blive en pointdeling, men i dommerens overtid dukkede Mikael Uhre op, og med hans scoring til 2-1 kunne Brøndby tage alle tre point med hjem.

FCK spillede ellers en fornuftig kamp, og klubbens manager, Ståle Solbakken, forstår da heller ikke, hvordan det var muligt for dem at tabe kampen.

- Det er på mange måder et mysterium, at vi taber til Brøndby i denne kamp. Hvis man lægger alle følelser til side, så har vi faktisk syv store chancer. Brøndby havde en friløber mod Kalle, én i sidenettet og så målene, siger Solbakken.

- Det er svært at spille den her kamp og efter den tro, at vi kan tabe 1-2. Det sker jo næsten aldrig. Uafhængig af hvor dårlig jeg er, hvor dårlig spillerne er og hvor banalt det kan blive, så er det faktisk næsten umuligt at tabe den kamp med det, der skete på banen, slutter han.

Se alle Fodbold odds