Pavlovic vil vinde noget med Brøndby

23 september 2020 10:08:06 CET

Andrija Pavlovic er ny mand hos Brøndby, og han fortæller, at han er kommet til klubben for at vinde noget.

Den serbiske angriber, Andrija Pavlovic, er ny mand i truppen hos Brøndby, og den serbiske angriber har skrevet under på en kontrakt, der gælder i de kommende fire sæsoner.

Pavlovic har tidligere spillet for FCK, og derfor er han godt klar over, at han måske ikke bliver den mest populære spiller på holdet blandt fansene.

- Jeg har stor respekt for, at det muligvis ikke er min trøje, der vil blive solgt flest af på grund af min tid FC København, men det ændrer ikke på, at jeg kommer til Brøndby IF, fordi jeg vil vinde kampe, og jeg tror på, at jeg kan bidrage, og at jeg kan gøre en forskel for klubben, siger Pavlovic.

Den 26-årige Pavlovic mener selv, at han har udviklet sig, siden han sidst var i Superligaen, og han ser frem til at få ansvar i hans nye klub.

- Jeg har udviklet mig som fodboldspiller og menneske, siden jeg sidst spillede i Superligaen, og i en trup med mange talenter er jeg overbevist om, at jeg er en af de ældre, som skal vise vejen, og det ansvar glæder jeg mig til, slutter han.

Se alle Fodbold odds