Esbjerg vil i Superligaen igen med det samme

30 juni 2020 09:08:09 CET

Esbjerg er rykket ud af Superligaen, men de vil arbejde på at komme tilbage til Superligaen i første forsøg.

I weekenden tabte Esbjerg for anden kamp i træk til Hobro, og det nederlag betyder, at de skal spille i første division i den kommende sæson.

Esbjerg ligger sidst i deres gruppe, hvor de har otte point op til Hobro på tredjepladsen, og der er kun seks point tilbage at spille om, så deres skæbne er altså afgjort.

I første division kommer Esbjerg til at køre med et lidt andet setup end i Superligaen, men klubbens direktør, Brian Knudsen, slår fast, at klubbens målsætning er at rykke op i den bedste række igen i første forsøg.

- Det er helt klart, at målet for næste sæson er oprykning. Vi vil ikke komme til at køre på samme niveau som i år, men vi har besluttet, at vi kører forretningen på et godt 1. divisions-niveau, siger Knudsen.

- Vi kommer ikke til at køre med et setup, hvor vi bruger flere penge, end vi får ind, lyder det til slut fra direktøren.

Se alle Fodbold odds