Pioli hylder Zlatan og Kjær

31 juli 2020 08:10:58 CET

Milans træner, Stefano Pioli, mener, at Zlatan Ibrahimovic og Simon Kjær har gjort store indtryk, siden de kom til klubben.

I januars transfervindue hentede Milan rutinerede kræfter til holdet, da både Zlatan Ibrahimovic og Simon Kjlær blev hentet ind som forstærkninger.

Klubbens træner, Stefano Pioli, glæder sig over, at de to spillere har bidraget med så meget, og han mener, at de har sat et rigtig godt indtryk på klubben.

- Ibrahimovic har forbedret os på mange måder på banen. Han har givet os løsninger, vi ikke havde før. Ibrahimovic har en vigtig tilstedeværelse både fysisk og teknisk. Han skaber en masse plads for sine holdkammerater, og han har bestemt været afgørende i forhold til hans person, siger Pioli.

- Kjær gør det godt. Han var en anden januar-tilgang, som har bidraget på en vigtig måde, lyder det til slut fra træneren.

Den danske forsvarsspiller var egentlig kun i Milan på en lejeaftale, men han har fået en permanent kontrakt for de kommende to sæsoner. Det er stadig usikkert, hvad der skal ske med Zlatan efter denne sæson.

Se alle Fodbold odds