Willian: Ingen tilbud fra Barcelona

24 november 2020 10:41:13 CET

Willian skiftede til Arsenal forud for denne sæson, og han fortæller nu, at der ikke var noget bud fra Barcelona.

Efter sidste sæson havde Willian kontraktudløb hos Chelsea, og da den udløb, skrev han under på en kontrakt med Arsenal, og skiftede til dem på en fri transfer.

Der var også rygter om, at Barcelona ville have ham, men Willian fortæller selv, at han ikke fik et tilbud fra den spanske storklub, som han heller ikke var sikker på, han ville skifte til.

- Der var altid rygter, men jeg hørte aldrig om et konkret tilbud fra dem. Der har været snak om Barcelona i de sidste par sæsoner, men jeg ville ikke skifte til Barcelona, bare fordi det er Barcelona, siger Willian.

- Jeg vil aldrig skifte til en klub uden at høre om deres mål, og hvad de forventer sig af mig. Det ville ikke være fedt at skifte til Barcelona eller andre klubber, hvis man ikke spiller så meget. Arsenal var den eneste klub, der viste mig et projekt, der passede til mine ambitioner, og det er en af de største klubber i verden, slutter han.

Indtil videre har Willian spillet ti kampe for Arsenal i denne sæson, og her har han bidraget med to assists.

Se alle Fodbold odds