Solskjær: Pogba bliver som en ny spiller

02 december 2019 07:55:22 CET

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, mener, Paul Pogba bliver som en ny spiller, når han er klar igen.

Den franske midtbanespiller, Paul Pogba, har siddet ude i en stor del af denne sæson med en skade, men nu er han snart klar til at gøre comeback for Manchester United.

Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, glæder sig til, at Pogba vender tilbage, og han afviser også, at midtbanespilleren skulle have vist en dårlig indstilling, mens han har været skadet.

- Alle spillere har ret til at være skadet, når de er skadet, og Paul arbejder hårdt for at blive klar igen. Ingen kan så tvivl om hans professionalisme, hans vilje eller begær for at spille fodbold. Han er en af de bedste midtbanespillere i verden, og at få ham tilbage vil være som at få en ny spiller, før transfervinduet åbner, siger Solskjær.

- Han optrapper sin genoptræning, og vi må se, hvornår han bliver klar. Han har ikke rigtig været i stand til at spille for os, så når han er tilbage, er det som at få en ny verdensklassespiller på midtbanen, så selvfølgelig håber vi på at have ham tilbage hurtigst muligt, slutter manageren.

Den 26-årige Pogba har indtil videre kun spillet seks kampe for Manchester United i denne sæson.

På onsdag spiller Manchester United på hjemmebane mod Tottenham, og hvis hjemmeholdet tager de tre point, kan du hente odds 2.50. Hvis United vinder kampen med 2-1, giver det odds 11.00.

Du kan se direkte sport på din PC med Live billeder hos bet365, en tjeneste der nu viser mere end 50.000 begivenheder hvert år.

Se alle Fodbold odds