Lössl: Klar til at konkurrere med Pickford

30 juni 2020 08:43:57 CET

Den danske målmand, Jonas Lössl, er klar til at tage kampen op med Jordan Pickford i Everton i den kommende sæson.

Her i 2020 har den danske målmand, Jonas Lössl, været lejet ud fra Everton til hans tidligere klub Huddersfield i Championship.

I den kommende sæson vender Lössl tilbage til Everton, og her er han for alvor klar til at tage kampen op med Jordan Pickford, der både er førstevalg hos Everton og det engelske landshold.

- Jeg får nok kritik for at hævde, at jeg kan fravriste Pickford pladsen som førstevalg, men selvom det selvfølgelig bliver svært, tror jeg så meget på mig selv og mine egne evner, siger han og slår fast, at han vil blive i Everton uanset hvad, siger Lössl.

- Både min og klubbens plan er fortsat, at jeg i næste sæson skal tilbage til Everton for at udfordre Jordan. Skulle det så vise sig, at jeg ikke er den bedste keeper, må jeg acceptere det og være reserve igen, slutter han.

Inden han vender tilbage til Everton, skal Lössl forsøge at hjælpe Huddersfield fri af nedrykning i Championship.

Se alle Fodbold odds