Lallana: Nemt at vælge Brighton

31 juli 2020 08:03:46 CET

Adam Lallana er skiftet til Brighton på en fri transfer, og det var ikke en svær beslutning for ham.

Adam Lallanas kontrakt med Liverpool udløb efter sæsonen, og efter seks år i klubben skiftede han tidligere på ugen til Brighton på en fri transfer.

Der var angiveligt flere klubber inde i billedet, da han skulle vælge sin nye arbejdsgiver, men han fortæller selv, at det ikke var svært for ham at vælge Brighton.

- Jeg kan ikke vente med at komme i gang. Det er et frisk pust at komme her, og jeg ser frem til udfordringen. Hele infrastrukturen og ambitionerne omkring klubben tiltaler mig. Der er så meget ungt talent og så mange evner, siger Lallana.

- Manageren er meget velanset, og det var et ret nemt valg for mig i sidste ende, især fordi jeg vidste, hvor interesserede Brighton var i mig. Det er dejligt at føle sig ønsket. Jeg synes, det er et perfekt match, slutter han.

Den 32-årige Lallana nåede at score 22 mål og lave 22 oplæg i 178 kampe for Liverpool.

Se alle Fodbold odds