Kompany: Kampen mod United er den vigtigste

07 december 2017 08:30:42 CET

Manchester Citys anfører, Vincent Kompany, ser meget frem til weekendens kamp i Premier League mod naboerne fra Manchester United.

Der er lagt op til lokalbrag i Premier League i weekenden, når Manchester United og Manchester City tørner sammen, og det er samtidig en kamp mellem de to tophold i tabellen.

Citys anfører, Vincent Kompany, er begyndt at lade op til opgøret, og hvis man spørger ham, er der ikke noget, der er vigtigere end den kamp.

- Man kan sige, at jeg trykker pause, når der er derby. Så betyder sæsonen intet - alt handler om derbyet. Managere og spillere kan godt lide at nedtone det, men det er jeg ligeglad med. Det er noget pjat. Derby er for mig den vigtigste kamp i verden, siger han.

- Det betyder mere end noget andet. Det kræver alt, hvad jeg har, alt hvad holdet har, og alt hvad fansene har at vinde den kamp. Det betyder intet, hvilken position vi har i ligaen, eller om vi har brug for et point eller tre point. Jeg er ligeglad. Det vigtigste er, at vi forlader kampen med hovederne højt, slutter Kompany.

City ligger nummer et i Premier League, hvor de har otte point ned til United.

Kampen spilles på søndag på Old Trafford, og hvis City tager de tre point med hjem, kan du hente odds 2.20. Hvis de vinder kampen med 2-1, giver det odds 9.50.

Du kan se direkte sport på din PC med Live billeder hos bet365, en tjeneste der nu viser mere end 50.000 begivenheder hvert år.

Se alle Fodbold odds