Klopp: Urimeligt hvis vi ikke bliver mestre

21 maj 2020 07:33:33 CET

Liverpools manager, Jürgen Klopp, mener, det vil være uretfærdigt, hvis de ikke bliver engelske mestre i denne sæson.

Premier League har været lagt ned siden starten af marts, og mens andre ligaer så småt er ved at starte op, vides det endnu ikke, hvad der sker med Premier League.

I den hollandske liga blev sæsonen erklæret ugyldig uden at kåre en mester, og der har været snak om, at det kunne ende på samme måde i England.

Liverpool fører Premier League suverænt med 25 point ned til Manchester City på andenpladsen, og deres manager, Jürgen Klopp, mener da også, det ville være uretfærdigt for dem, hvis den hollandske model bliver brugt i Premier League.

- Der var tale om, at folk ville erklære sæsonen ugyldig. Da tænkte man, ”Hvad? Vi har spillet 76 procent af sæsonen, og I vil bare annullere?” Det ville have været noget, som jeg personligt ville finde uretfærdigt, hvis man erklærer sæsonen ugyldig, siger Klopp.

- Vi er bedst på hjemmebane. Vi er bedst på udebane. Det er en sæson, hvor vi skal blive mestre. Håndtering af krisen er det vigtigste. Men det betyder ikke, at visse ting overhovedet ikke er vigtige, bare fordi de er mindre vigtige, slutter han.

Se alle Fodbold odds