Emerson kan vende tilbage til Serie A

25 maj 2020 11:29:14 CET

Chelseas italienske forsvarsspiller, Emerson Palmieri, er ikke afvisende overfor at tage tilbage til Serie A, selvom han er glad i England.

Den 25-årige italiener, Emerson Palmieri, spiller for Chelsea i Premier League, men der skulle være flere italienske klubber, der er interesseret i at hente ham hjem til Italien.

Emerson er da bestemt heller ikke afvisende for at vende tilbage til Serie A, men samtidig slår han også fast, at han er glad for at være i Chelsea.

- Jeg var meget glad for at være i Serie A - inklusiv kulturen, og derfor valgte jeg også at spille for Italien, siger Emerson, der egentlig oprindeligt er brasiliansk.

- Jeg kan vende tilbage til Serie A, men jeg har kontrakt Chelsea, og jeg har ikke travlt med at skulle videre. Det har været en vidunderlig oplevelse i Chelsea, og det var selvfølgelig nemmere med en italiensk træner i starten, da Conte var her, slutter Emerson.

Conte er ikke den eneste italienske træner, Emerson har spillet under i Chelsea. Maurizio Sarri var også træner for klubben i en sæson, inden han tog til Juventus.

Se alle Fodbold odds