Direktør: Modtaget flere bud på Højbjerg

31 juli 2020 08:03:28 CET

Southamptons direktør, Martin Semmens, fortæller, at der er kommet bud på Pierre Emile Højbjerg fra flere forskellige klubber.

Den danske midtbanespiller, Pierre Emile Højbjerg, ligner en mand, der er på vej væk fra Southampton, og man skal følge godt med, hvis man skal have styr på alle rygterne om ham.

Tottenham og Everton har især været meldt interesseret i ham, men Southamptons direktør, Martin Semmens, fortæller, at der er kommet bud andre steder fra.

- Vi har haft nogle tilbud fra hold, som har været i den nedre del af Premier League for nyligt, nogle pænt gode tilbud, som vi godt kunne være åbne overfor, men i øjeblikket har vi ikke bud fra de klubber, som alle på sociale medier siger, at Pierre skifter til, siger Semmens.

- Fra vores synspunkt, så tager vi diskussionen, hvis Pierre vil til en klub, som har pengene og muligheden for at købe ham. Men i øjeblikket har vi ikke modtaget sådan et tilbud, slutter direktøren.

Danskerens kontrakt med Southampton udløber næste sommer, og han er blevet frataget anførerbindet i klubben, efter han ikke ville forlænge.

Se alle Fodbold odds