Conte: Spillerne er ikke påvirkede

13 februar 2018 09:19:28 CET

Chelseas manager, Antonio Conte, mener ikke, at rygterne om hans fremtid i klubben er forstyrrende for hans spillere.

De engelske medier har efterhånden brugt lang tid på at spekulere i Antonio Contes fremtid som manager for Chelsea, men han har mange gange slået fast, at han er fuldt fokuseret på hans arbejde.

Den italienske manager mener da heller ikke, at alle de spekulationer er noget, der påvirker præstationerne fra hans spillere.

- Helt ærligt så mener jeg ikke, at snakken om min fremtid kan påvirke spillerne. Ellers kunne det være sket lige fra den første kamp, hvor vi tabte til Burnley, siger Conte, der mener, at spillerne vænner sig til det.

- Jeg tror, at spillerne bliver vant til disse rygter, til spekulationer, men jeg er i den grad glad for indsatsen fra mine spillere og deres opførsel, for de viser mig hver dag, at de gerne vil ud af denne her situation, slutter Conte.

Italieneren kom til Chelsea forud for sidste sæson, og han vandt det engelske mesterskab i hans første forsøg.

På fredag spiller Chelsea på hjemmebane mod Hull i FA Cuppen, og hvis hjemmeholdet tager sejren, kan du hente odds 1.20. Hvis Chelsea vinder kampen med 2-1, giver det odds 7.50.

Hvis kampen ender 0-0, refunderer bet365 alle tabte væddemål på Korrekt resultat, Halvleg/Fuldtid og Scorecast, som er placeret før kampstart med vores fantastiske tilbud Målløst - Pengene tilbage. Regler gælder.

Se alle Fodbold odds