Agent: Coutinho vil tilbage til Premier League

31 juli 2020 08:02:39 CET

Philippe Coutinho kan være på vej væk fra Barcelona, og han vil gerne selv tilbage til Premier League igen.

I den netop afsluttede sæson var Philippe Coutinho lejet ud fra Barcelona til Bayern München, men han havde ikke den helt store succes i den tyske klub.

Coutinho ser heller ikke ud til at have nogen fremtid i den spanske klub, så i løbet af sommeren er det meget sandsynligt, at han kan blive solgt.

Engelske klubber som Arsenal, Leicester, Chelsea, Tottenham og Manchester United er blevet meldt interesseret i Coutinho, og hans agent fortæller da også, at brasilianeren meget gerne vil tilbage til Premier League, hvor han tidligere har spillet for Liverpool.

- Vi har på intet tidspunkt holdt det hemmeligt, at Coutinho gerne vil komme tilbage til Premier League, hvis han kan. Han elsker at spille i Premier League, og han bliver beundret der, så det er klart en af vores topprioriteter, siger han.

- Der har også været en masse konkret interesse for Philippe, ja - mere kan jeg ikke sige, lyder det til slut fra agenten.

Se alle Fodbold odds