Pedri: Godt Real Madrid ikke kunne bruge mig

20 november 2020 09:10:25 CET

Barcelonas Pedri er glad for, at Real Madrid ikke kunne bruge ham, da han var til prøvetræning i klubben.

Selvom Pedri kun er 17 år, ser det alligevel ud til, at han har godt gang i et gennembrud for Barcelona i denne sæson, men det stod ikke skrevet i bøgerne, at det nødvendigvis skulle gå sådan.

Sidste år skiftede han til Barcelona fra Las Palmas, men inden det skifte var han dog til prøvetræning hos Real Madrid, der dog valgte at vende tommelfingeren nedad.

- Jeg tog til prøvetræning i Real Madrid, men de fortalte mig, at jeg ikke have niveauet, siger Pedri, der er glad for, at Real Madrid ikke troede på ham.

- Jeg vil gerne takke personen, der sagde, at jeg ikke var det værd, for nu er jeg i den klub, som jeg altid har elsket, lyder det til slut fra den unge spiller.

Indtil videre har Pedri spillet ti kampe for Barcelonas førstehold, og her har den unge spiller bidraget med to scoringer.

Se alle Fodbold odds