Skov: Havde mere at spille for

30 juni 2020 08:52:04 CET

Den danske landsholdsspiller, Robert Skov, mener, der var vilje til forskel, da Hoffenheim vandt over Dortmund i weekenden.

I weekenden spillede Hoffenheim på udebane mod Dortmund i sidste spillerunde i Bundesligaen, og det blev til en overraskende stor sejr til gæsterne på hele 4-0.

Dortmund havde ikke det store at spille for, da de havde sikret sig andenpladsen, og Hoffenheims danske spiller, Robert Skov, mener, det havde en betydning i opgøret.

- Det var tydeligt på banen i dag, at vi ville vinde meget mere end Dortmund. Vi ville så gerne have sjettepladsen, og vi gjorde det, siger Skov, og sender roser til klubben for at skifte ud på trænerposten på det helt rigtige tidspunkt.

- Det ændrer altid nogle dynamikker, når træneren skiftes ud, og det har virkeligt hjulpet os på et ekstremt vigtigt tidspunkt i sæsonen, lyder det til slut fra danskeren.

Med de tre point sikrede Hoffenheim sig sjettepladsen i Bundesligaen, som betyder, at de er direkte kvalificeret til Europa League i den kommende sæson.

Se alle Fodbold odds