Leverkusen vil ikke af med Hradecky

30 juli 2020 09:10:20 CET

Leverkusen bliver sat i forbindelse med Ajax’s målmand, Andre Onana, men den handel kommer ikke til at ske.

På det seneste har der været spekulationer i hollandske medier om, at Leverkusen skulle være interesseret i at hente Ajax’s målmand, Andre Onana, til Bundesligaen.

Interessen for Onana skulle være fordi, Leverkusen skulle være klar på at erstatte Lukas Hradecky, der har været førstevalg for klubben de seneste sæsoner, men det tyder på, at det er et tomt rygte.

Den tyske klubs sportsdirektør, Simon Rolfes, slår nemlig fast, at de er rigtig godt tilfredse med Hradecky, og at de derfor ikke kommer til at hente en ny målmand ind i stedet for ham.

- Lukas har spillet en god sæson, og vi har en dygtig målmand. Onana er ikke et tema. Det er noget absolut vrøvl. Vi har en absolut top-målmand i Lukas, lyder meldingen fra sportsdirektøren.

Koblingen til Andre Onana kan meget vel være kommet, fordi Leverkusens træner, Peter Bosz, tidligere har stået i spidsen for Ajax.

Se alle Fodbold odds